Hvad en arbejdsrapport fortæller — og hvad den udelader

En rapport kan oplyse, hvem der udførte en opgave, og hvor længe arbejdet varede. Det gør den konkret. Men præcisionen i et enkelt felt betyder ikke, at dokumentet rummer hele situationen eller de registrerede menneskers egne perspektiver.

Rigsarkivet beskriver arbejdsrapporter fra Vestindisk-Guineisk Kompagni, som registrerer arbejde udført af slavegjorte mennesker. Rapporterne kan blandt andet indeholde opgaver, navne og fravær. De er en indgang til historien, men de skal læses som administrative dokumenter.

Spørg først, hvem der skulle bruge rapporten

Inden du samler oplysninger fra en side, kan du undersøge dens placering i arkivet. Hvem skabte serien? Hvilken organisation modtog eller opbevarede den? Hvad var nødvendigt at registrere for den organisation?

Det er spørgsmål, ikke færdige svar. En bestemt rapport kan kræve, at du læser arkivbeskrivelsen eller undersøger beslægtede dokumenter, før formålet kan beskrives præcist. Undgå at udfylde manglende baggrund med en antagelse, blot fordi dokumentet ligner et moderne skema.

Prøv en læsning i to spor

Det, du kan notere	Det, du endnu ikke kan fastslå
Et navngivet arbejde i et felt	Hvordan personen oplevede opgaven
En registreret varighed	Om alle relevante forhold indgår
En administrativ kategori	Om personen selv ville bruge den betegnelse
En tom rubrik	Hvorfor oplysningen ikke er udfyldt

Tabellen er et forslag til kildekritisk arbejde. Den beskriver ikke et bestemt historisk dokument. Dens funktion er at bremse springet fra et synligt spor til en omfattende fortælling.

Gem ordlyd og fortolkning hver for sig

Hvis du skriver et ord af, så gengiv det så nøjagtigt, som læsningen tillader, og markér usikre bogstaver. Sæt din nutidige sammenfatning i en anden note. Så kan du senere kontrollere, om fortolkningen stadig passer til teksten.

Ved historiske betegnelser for mennesker er denne adskillelse særlig vigtig. Et administrativt ord er ikke en neutral nutidig beskrivelse. Du kan forklare, hvilken betegnelse dokumentet anvender, uden at lade ordet styre hele din fremstilling.

Søg efter det, rapporten ikke kan besvare

Et godt næste skridt er at formulere et spørgsmål, som rapporten efterlader åbent. Kan andre dokumenter belyse samme sted eller person? Hvilken forskningslitteratur undersøger netop denne type materiale? En ny kilde skal vurderes på egne præmisser, også når den ser ud til at bekræfte dit første fund.

Læs videre om personspor i folketællinger, hvis din undersøgelse følger et navn. Brug kildekortet i arkivguiden til at bevare sammenhængen mellem dokument, observation og spørgsmål. Målet er en efterprøvbar læsning, også når svaret forbliver ufuldstændigt.

Kilde

Rigsarkivet: Kilder om slaveri i Dansk Vestindien. Artiklen bygger på arkivets beskrivelse af kildegrupperne; den indeholder ikke afskrifter eller påståede nye fund i originalrapporter.